Katherine diez instagram
Katherine Diez (@katherine_diez) • Instagram photos and …
46.7k Followers, 717 Following, 1173 Posts – See Instagram photos and videos from Katherine Diez (@katherine_diez)
Katherine Diez (@katherine_diez) • Instagram photos and …
Katherine Diez (@katherine_diez) • Instagram photos and videos
Jeg skriver og taler om litteratur, feminisme og alt det private, …
46.8k Followers, 717 Following, 1,173 Posts – See Instagram photos and videos from Katherine Diez (@katherine_diez)
Katherine Diez on Instagram: “Livet går ikke altid, som man …
Katherine Diez på Instagram: “Livet går ikke altid, som man håber og tror. Heller ikke for os. Vi har besluttet, at vi ikke længere skal være kærester. Ingen vrede eller drama. Der er stadig meget kærlighed, omsorg, humor og forståelse imellem os, så vi fortsætter med at være de bedste venner ❤️Mht. presse og andre interesserede håber vi, at I vil respektere, at vi ikke har yderligere kommentarer.”
1345 Likes, 77 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “Livet går ikke altid, som man håber og tror. Heller ikke for os.
1,345 Likes, 77 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “Livet går ikke altid, som man håber og tror. Heller ikke for os. Vi har besluttet, at vi ikke længere skal være kærester. Ingen vrede eller drama. Der er stadig meget kærlighed, omsorg, humor og forståelse imellem os, så vi fortsætter med at være de bedste venner ❤️Mht. presse og andre interesserede håber vi, at I vil respektere, at vi ikke har yderligere kommentarer.”
Katherine Diez on Instagram: “Jeg kan stadig ikke styre min …
Katherine Diez på Instagram: “Jeg kan stadig ikke styre min eksaltation over det her billede (swipe) fra mandag d. 28. november 1960 og det første møde nogensinde i Det Danske Akademi: Vi ser the one and only Tom Kristensen, professor Hans Brix og Baronesse Blixen side by side i noget, der ser ud som en på én gang afslappet og alvorlig samtale, som jeg nok tror, jeg ville give en arm for at kunne have lyttet til. Jeg kan heller ikke styre min eksaltation over WA’s chefredaktør Martin Krasniks håndtering af den verserende polemik om lektor og litterat Marianne Stidsens udmeldinger om, at #MeToo skulle være en terrorbevægelse (og resten af Akademiet, som nu er i opløsning) – i både sin avis og i Mennesker og medier på P1 i går. Hvorfor give den historie sådan en plads, spurgte Kurt Strand Krasnik, som i sidste uge havde givet den forsiden med Poul Pilgaards indgående artikel “Uskønne ånder”. Strand indikerede, at det Det Danske Akademi skulle være “lidt ligegyldigt”. “På ingen måde”, svarede Krasnik. Det lød, som om han blev paf af formuleringen. Det blev jeg i hvert fald. Her har vi at gøre med en fantastisk, dramatisk affære; Akademiet har altid levet et stille liv i det skjulte, og nu er der lagt op til storvask blandt nogle af landets fineste, største forfattere og arvtagere for dem, vi ser på billedet her. Suzanne Brøgger, Ida Jessen og Jens Smærup Sørensen er blandt dem, som er trådt ud og har opfordret Stidsen til at gøre det samme. Efter det tumultariske skandaleforløb omkring Arnault i Det Svenske Akademi, vi har været vidner til, er det klart, at denne debat har fået og også kræver mange stemmer og mange farver. Mine tanker her drejer sig ikke om, hvorvidt medlemmerne skulle være blevet i Akademiet eller ej. Heller ej om forholdet mellem substansen i Stidsens udmelding og interne spørgsmål om etik, moral og policy. De drejer sig om, at jeg har lyst til at give Krasnik en medalje for den store journalistiske smag og integritet, jeg mener, han besidder, selvom andre ift. denne sag er af anden opfattelse. Og mest af alt har jeg lyst til at give ham en medalje for at tale Det Danske Akademis samfundsrolle op til det, den er: Så sindssygt vigtig!”
212 Likes, 5 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “Jeg kan stadig ikke styre min eksaltation over det her billede (swipe) fra mandag d.
212 Likes, 6 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “Jeg kan stadig ikke styre min eksaltation over det her billede (swipe) fra mandag d. 28. november 1960 og det første møde nogensinde i Det Danske Akademi: Vi ser the one and only Tom Kristensen, professor Hans Brix og Baronesse Blixen side by side i noget, der ser ud som en på én gang afslappet og alvorlig samtale, som jeg nok tror, jeg ville give en arm for at kunne have lyttet til. Jeg kan heller ikke styre min eksaltation over WA’s chefredaktør Martin Krasniks håndtering af den verserende polemik om lektor og litterat Marianne Stidsens udmeldinger om, at #MeToo skulle være en terrorbevægelse (og resten af Akademiet, som nu er i opløsning) – i både sin avis og i Mennesker og medier på P1 i går. Hvorfor give den historie sådan en plads, spurgte Kurt Strand Krasnik, som i sidste uge havde givet den forsiden med Poul Pilgaards indgående artikel “Uskønne ånder”. Strand indikerede, at det Det Danske Akademi skulle være “lidt ligegyldigt”. “På ingen måde”, svarede Krasnik. Det lød, som om han blev paf af formuleringen. Det blev jeg i hvert fald. Her har vi at gøre med en fantastisk, dramatisk affære; Akademiet har altid levet et stille liv i det skjulte, og nu er der lagt op til storvask blandt nogle af landets fineste, største forfattere og arvtagere for dem, vi ser på billedet her. Suzanne Brøgger, Ida Jessen og Jens Smærup Sørensen er blandt dem, som er trådt ud og har opfordret Stidsen til at gøre det samme. Efter det tumultariske skandaleforløb omkring Arnault i Det Svenske Akademi, vi har været vidner til, er det klart, at denne debat har fået og også kræver mange stemmer og mange farver. Mine tanker her drejer sig ikke om, hvorvidt medlemmerne skulle være blevet i Akademiet eller ej. Heller ej om forholdet mellem substansen i Stidsens udmelding og interne spørgsmål om etik, moral og policy. De drejer sig om, at jeg har lyst til at give Krasnik en medalje for den store journalistiske smag og integritet, jeg mener, han besidder, selvom andre ift. denne sag er af anden opfattelse. Og mest af alt har jeg lyst til at give ham en medalje for at tale Det Danske Akademis samfundsrolle op til det, den er: Så sindssygt vigtig!”
Katherine Diez on Instagram
Katherine Diez on Instagram: “Jeg synes fandeme, det er pinligt og topmålet af dovenskab, at man ikke læser klummen, før man skyder med skarpt. Nå, men for det første havde jeg selv valgt en anden rubrik. For det andet mener jeg, at folk, der truer og chikanerer Amalie Have, må fejle noget alvorligt i hovedet og have for meget tid på hånden. Dét forstår jeg ikke; hvad man tænker, man får ud af at tæve løs på hende (og alle mulige andre – især kvinder – i den offentlige debat). Det er usmageligt. Handler det om andet end penismål og sørgelige forsøg på magtudøvelse? Det tror jeg ikke. Og det er fucked. Mennesker er fucked, og selv guderne må kæmpe forgæves. Men min pointe med klummen er, og det har de, der kalder mig ‘usolidarisk’, med garanti ikke fanget: Jeg er ytringsfrihedskæmper, før jeg er noget som helst andet, og intet, INTET i verden er en større forbrydelse end at udøve censur på satiren/kunsten/den politiske modstand etc. Som jeg skriver i klummen: “Den sande forbrydelse opstår netop i det øjeblik, der agiteres for en censurering af satiren, som har til formål at tjene som folkets mest kraftfulde våben mod magten og dogmatiske medier. Uden satirens uindskrænkede ytringsfrihed er vi jo fortabte som frie tænkere.” Det er synd for Amalie Have, at hun døjer med angstanfald. Jeg har prøvet det på egen krop – det er modbydeligt. Men at skyde skylden på Radio24syv og forsøge at give dem (satiren) mundkurv på, det er jeg modstander af. Og det er dét, jeg skriver i klummen her: Hvis man ikke kan tåle at blive udsat for satire, må man undlade at stikke snuden frem. At folk er idioter, well, ja, det er de. Men censur må aldrig være svaret. @berlingske”
555 Likes, 35 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “Jeg synes fandeme, det er pinligt og topmålet af dovenskab, at man ikke læser …
555 Likes, 35 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “Jeg synes fandeme, det er pinligt og topmålet af dovenskab, at man ikke læser klummen, før man skyder med skarpt. Nå, men for det første havde jeg selv valgt en anden rubrik. For det andet mener jeg, at folk, der truer og chikanerer Amalie Have, må fejle noget alvorligt i hovedet og have for meget tid på hånden. Dét forstår jeg ikke; hvad man tænker, man får ud af at tæve løs på hende (og alle mulige andre – især kvinder – i den offentlige debat). Det er usmageligt. Handler det om andet end penismål og sørgelige forsøg på magtudøvelse? Det tror jeg ikke. Og det er fucked. Mennesker er fucked, og selv guderne må kæmpe forgæves. Men min pointe med klummen er, og det har de, der kalder mig ‘usolidarisk’, med garanti ikke fanget: Jeg er ytringsfrihedskæmper, før jeg er noget som helst andet, og intet, INTET i verden er en større forbrydelse end at udøve censur på satiren/kunsten/den politiske modstand etc. Som jeg skriver i klummen: “Den sande forbrydelse opstår netop i det øjeblik, der agiteres for en censurering af satiren, som har til formål at tjene som folkets mest kraftfulde våben mod magten og dogmatiske medier. Uden satirens uindskrænkede ytringsfrihed er vi jo fortabte som frie tænkere.” Det er synd for Amalie Have, at hun døjer med angstanfald. Jeg har prøvet det på egen krop – det er modbydeligt. Men at skyde skylden på Radio24syv og forsøge at give dem (satiren) mundkurv på, det er jeg modstander af. Og det er dét, jeg skriver i klummen her: Hvis man ikke kan tåle at blive udsat for satire, må man undlade at stikke snuden frem. At folk er idioter, well, ja, det er de. Men censur må aldrig være svaret. @berlingske”
I dag skulle jeg have været i Aalborg, nærmere betegnet på …
Katherine Diez på Instagram: “I dag skulle jeg have været i Aalborg, nærmere betegnet på Aalborg Universitet. Jeg skulle have holdt et vaskeægte, to timer langt foredrag om at skrotte den kommercielle selvhjælpslitteratur for simpelthen bare at holde sig til den uendeligt mirakuløse skønlitteratur for bestandig selvudvikling. Og jeg skulle have holdt det foran ægte menneskestuderende af kød og blod. Og jeg havde glædet mig meget. Men verden er stadig SNAFU, og vi må fortsat passe godt på hinanden, så foredraget er rykket til det nye år. Imidlertid vil jeg minde om, at skulle man sidde inde med en gymnasieklasse, en flok akademikere, en forening, en organisation, en institution, en helt almindelig arbejdsplads eller sågar et privat selskab, der bare gerne vil overbevises om, at Henrik Pontoppidan og Helle Helle kan gøre os til bedre, måske ovenikøbet gladere, måske ovenikøbet roligere mennesker, så kan man booke mig på athenas.dk, hvor man også kan finde mine andre foredrag om MeToo i litteraturen, om at bruge litteraturen til at komme SoMe-angsten til livs og meget mere godt. Jeg håber, vi – sunde og raske – ses igennem mine spritnye og frygteligt stærke briller i 2021.”
872 Likes, 19 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “I dag skulle jeg have været i Aalborg, nærmere betegnet på Aalborg Universitet.
872 Likes, 19 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “I dag skulle jeg have været i Aalborg, nærmere betegnet på Aalborg Universitet. Jeg skulle have holdt et vaskeægte, to timer langt foredrag om at skrotte den kommercielle selvhjælpslitteratur for simpelthen bare at holde sig til den uendeligt mirakuløse skønlitteratur for bestandig selvudvikling. Og jeg skulle have holdt det foran ægte menneskestuderende af kød og blod. Og jeg havde glædet mig meget. Men verden er stadig SNAFU, og vi må fortsat passe godt på hinanden, så foredraget er rykket til det nye år. Imidlertid vil jeg minde om, at skulle man sidde inde med en gymnasieklasse, en flok akademikere, en forening, en organisation, en institution, en helt almindelig arbejdsplads eller sågar et privat selskab, der bare gerne vil overbevises om, at Henrik Pontoppidan og Helle Helle kan gøre os til bedre, måske ovenikøbet gladere, måske ovenikøbet roligere mennesker, så kan man booke mig på athenas.dk, hvor man også kan finde mine andre foredrag om MeToo i litteraturen, om at bruge litteraturen til at komme SoMe-angsten til livs og meget mere godt. Jeg håber, vi – sunde og raske – ses igennem mine spritnye og frygteligt stærke briller i 2021.”
Katherine Diez on Instagram: “Apropos at læse og lytte til …
Katherine Diez på Instagram: “Apropos at læse og lytte til kvinders egne ord. Her kommer nogle af mine, som jeg ikke har været sikker på, om jeg skulle eller turde dele, og som jeg i hvert fald ikke har haft mentalt overskud til at dele før nu. Jeg ved godt, at de nu også taber berettigelse i lyset af, at der bare 1500 km fra København findes millioner af kvinder, som decideret frygter for deres liv. Der findes gudskelov kun én nulevende, russisk despot, men altid og over alt har kvinder haft gode grunde til at frygte små mænd med store mindreværdskomplekser. En af dem, jeg selv har frygtet og frygter, er forfatteren Skyggebjerg. Jeg er bange, idet jeg skriver dette opslag. Rasende, men mest bange >>>”
4969 Likes, 241 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “Apropos at læse og lytte til kvinders egne ord. Her kommer nogle af mine, …
4,968 Likes, 241 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “Apropos at læse og lytte til kvinders egne ord. Her kommer nogle af mine, som jeg ikke har været sikker på, om jeg skulle eller turde dele, og som jeg i hvert fald ikke har haft mentalt overskud til at dele før nu. Jeg ved godt, at de nu også taber berettigelse i lyset af, at der bare 1500 km fra København findes millioner af kvinder, som decideret frygter for deres liv. Der findes gudskelov kun én nulevende, russisk despot, men altid og over alt har kvinder haft gode grunde til at frygte små mænd med store mindreværdskomplekser. En af dem, jeg selv har frygtet og frygter, er forfatteren Skyggebjerg. Jeg er bange, idet jeg skriver dette opslag. Rasende, men mest bange >>>”
Han blev født af en ung, enlig mor i Harlem i 1924 og var en af …
Katherine Diez på Instagram: “Han blev født af en ung, enlig mor i Harlem i 1924 og var en af det 20. århundredes største forfattere. En pioner og legende inden for den litterære demaskering af USA’s racisme og sociale undertrykkelse, som han som fattig, homoseksuel afroamerikaner selv dagligt oplevede på egen krop. Hans ord er det eneste, jeg har lyst til at dele i dag. #jamesbaldwin #georgefloyd”
662 Likes, 9 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “Han blev født af en ung, enlig mor i Harlem i 1924 og var en af det 20. århundredes …
662 Likes, 9 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “Han blev født af en ung, enlig mor i Harlem i 1924 og var en af det 20. århundredes største forfattere. En pioner og legende inden for den litterære demaskering af USA’s racisme og sociale undertrykkelse, som han som fattig, homoseksuel afroamerikaner selv dagligt oplevede på egen krop. Hans ord er det eneste, jeg har lyst til at dele i dag. #jamesbaldwin #georgefloyd”
Katherine Diez on Instagram: “’Der findes sikkert ting, som ikke …
Katherine Diez on Instagram: “‘Der findes sikkert ting, som ikke kan kureres med et varmt bad, men dem kender jeg ikke til. Når jeg bliver ked af det, fordi jeg skal dø, eller så nervøs, at jeg ikke kan sove, eller bliver forelsket i nogen, jeg ikke skal se i en uge, så synker jeg sammen til et vist punkt, men så siger jeg: „Nu tager jeg mig et varmt bad.“ Jeg mediterer i badet. Vandet skal være meget varmt, så varmt, at man næsten ikke kan holde ud at stikke en fod i det. Så nedsænker man sig, centimeter for centimeter, indtil vandet når op til halsen. Jeg kan huske loftet over hver eneste badekar, jeg har strakt mig ud i. Jeg kan huske strukturen i lofterne og sprækkerne og farverne og de fugtige skjolder og de lyse armaturer. Jeg kan også huske badekarrene, de antikke kar med løvefødder og de moderne kisteformede kar og de smarte lyserøde marmorkar, hvorfra man kan se hen på små indendørs åkandedamme, og jeg kan huske formen og farven på hver eneste vandhane og de forskellige former for sæbeholdere. Der er intet tidspunkt, hvor jeg føler mig mere som mig selv, end i et varmt bad … Jeg tror ikke på dåben eller Jordans vande eller noget af den slags, men jeg vil gætte på, at jeg har samme forhold til det varme bad, som religiøse mennesker har til vievand.’ Sylvia Plath, ‘Glasklokken’, 1963”
1538 Likes, 29 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “’Der findes sikkert ting, som ikke kan kureres med et varmt bad, men dem kender …
1,540 Likes, 29 Comments – Katherine Diez (@katherine_diez) on Instagram: “‘Der findes sikkert ting, som ikke kan kureres med et varmt bad, men dem kender jeg ikke til. Når jeg bliver ked af det, fordi jeg skal dø, eller så nervøs, at jeg ikke kan sove, eller bliver forelsket i nogen, jeg ikke skal se i en uge, så synker jeg sammen til et vist punkt, men så siger jeg: „Nu tager jeg mig et varmt bad.“ Jeg mediterer i badet. Vandet skal være meget varmt, så varmt, at man næsten ikke kan holde ud at stikke en fod i det. Så nedsænker man sig, centimeter for centimeter, indtil vandet når op til halsen. Jeg kan huske loftet over hver eneste badekar, jeg har strakt mig ud i. Jeg kan huske strukturen i lofterne og sprækkerne og farverne og de fugtige skjolder og de lyse armaturer. Jeg kan også huske badekarrene, de antikke kar med løvefødder og de moderne kisteformede kar og de smarte lyserøde marmorkar, hvorfra man kan se hen på små indendørs åkandedamme, og jeg kan huske formen og farven på hver eneste vandhane og de forskellige former for sæbeholdere. Der er intet tidspunkt, hvor jeg føler mig mere som mig selv, end i et varmt bad … Jeg tror ikke på dåben eller Jordans vande eller noget af den slags, men jeg vil gætte på, at jeg har samme forhold til det varme bad, som religiøse mennesker har til vievand.’ Sylvia Plath, ‘Glasklokken’, 1963”
Keywords: katherine diez instagram
